Gør som med Nike Dunk – Omvendt psykologistrategi
Nogle gange ender ens virksomhedsplan ikke der, hvor man oprindeligt havde tænkt den til. Det hænder at man skyder over eller under mål, med sin forventning og ud fra det må tilpasse sin virksomhed. Mange forskellige planer, tanker og strategier kan give nok så meget mening på papiret, men det er ikke nødvendigvis sådan virkeligheden kommer til at udfolde sig. For i mange tilfælde er der uforudsete sving på vejen, som enten giver bagslag eller som modsat sætter virkelig gang i tandhjulene, så man skal steppe op for at følge med.
Virkelighedens eksempel på succes
Et eksempel på en virksomhed eller en konkret plan, som skiftede karakter, efter at produkterne var gået i produktion og røget på markedet, er Nike Dunk. Nike Dunk var oprindeligt tænkt til at skulle være en del af skaterkulturen. Modellen havde det perfekte design til skaterne, både rent stilistisk, men helt sikkert også som solidt fodtøj. Der var høj kvalitet og et tidløst design, som passede ind til store hættetrøjer og løstsiddende jeans. Planen var altså væsentlig mere snæver, end den endte med at folde sig ud til at være. Da først Nike Dunk kom på markedet, blev de revet ned af hylderne af alle. Ikke alene skaterne var vilde med dem. Også andre sportsudøvere og menigmænd faldt pladask for designet. Pludselig var efterspørgslen enorm, og allerede fra begyndelsen blev Nike Dunk cementeret som en klassiker.
Nike Dunk er altså et eksempel på en sneaker, som oprindeligt var tiltænkt et væsentlig mindre marked end det, som det endte på. Siden dengang er de blevet udsolgt hver gang, der er kommet et nyt design ud. Forretningsplanen fra første design var altså ikke en forudsigelse af fremtiden. Nike havde skudt lavere, end det virkeligheden havde at byde på.
Din Nike Dunk plan
På samme måde kan du altså overveje, hvordan planen for din virksomhed skal se ud, for at den får mest mulig succes. Forestil dig det omvendte scenarie. At Nike have forventet at deres Dunk model var blevet revet af hylderne af alle, fra ung til gammel. Så havde de produceret væsentlig flere sneakers, som havde fyldt hylderne. Måske der endda havde været et stort overskudslager efter første udgivelse. Dette havde sat rammen for Nike Dunk fremtiden. Sammenspillet mellem udbud og efterspørgsel havde formentlig haft en helt anden fordelen. I stedet for, at efterspørgslen var stor på et eftertragtet produkt, ville udbuddet være større end efterspørgslen. På den måde havde Nike Dunk formentlig ikke haft den status, som den har i dag. Derfor bør du overveje, om det er bedre for din virksomhed at slå et lidt mindre brød op. Så kan dette brød blive eftertragtet og cementeret som noget unikt og værdifuldt, i stedet for at forsvinde i glemslen.