Tag bussen, når du skal til koncert i hovedstaden
Når sommeren går på hæld, og vi begynder at kunne mærke efteråret ruske i træerne, så betyder det også, at sæsonen for indendørskoncerter rigtig skydes i gang. Vi har hen over sommeren igen haft muligheden for at nyde en halvlunken fadøl under åben himmel sammen med vennerne på en af sommerens utallige musikfestivaler, der ellers har haft trange kår under coronanedlukningen.
Der er en helt særlig charme ved at tage på musikfestival. Vi opdager en masse ny musik, får nye venner for livet, som vi aldrig ser igen, dårlig mave af maden og varmen og bliver mere solskoldede, end vi nogensinde havde forestillet os, var muligt. Hvordan kan indendørskoncerter dog leve op til det, tænker du nu. Selvom du oftest kender musikken i forvejen, når du tager til koncert i en indendørsarena, så er der ofte en opvarmningskunstner, der kæmper med hele sin eksistens for, at du skal huske, hvem vedkommende er, når først hovednavnet har været på. Du får måske ikke nye venner, men har i stedet muligheden for at få en oplevelse for livet med dine allernærmeste venner. Og hvis du endelig får dårlig mave, så er der et ledigt toilet lige i nærheden, som ikke har top på allerede. If you know, you know…
Og så er en indendørskoncert en fremragende mulighed for at besøge vores flotte hovedstad, København, da størstedelen af alle indendørskoncerter afholdes her.
Buskørsel i stedet for bilen
Hvis I er en større gruppe, der skal sammen til koncert i København, kan det være værd at overveje buskørsel fremfor at køre i bil. Det er en mere bæredygtig transportløsning at leje en bus sammenlignet med flere personbiler, idet I kun benytter et enkelt køretøj med en almindelig motor, hvor der til gengæld er plads til 20-40 mennesker. Selve turen kan desuden udnyttes til sjov og hyggeligt samvær med hinanden, hvilket vil få den smule ekstra køretid, der kan forekomme i en bus, til at flyve afsted.
Når I lejer en bus til København, kan I lige så godt planlægge en hel dag med aktiviteter i København. Der er masser af muligheder for at tage på madkurser, shopping, museer, escape rooms og hyggelige restauranter og barer.
Vi har samlet en liste over koncerter i København i dette efterår, som vi mener, er værd at rejse langt for:
JPEGMafia: 5. september i Amager bio- Rakim: 8. september i Pumpehuset
- Editors: 7. oktober i Store VEGA
- ANTHRAX: 17. oktober i Store VEGA
- Sigur Rós: 22. oktober i K.B. Hallen
- Pavement: 29. oktober i Store VEGA
- Spleen United: 11. november i K.B. Hallen
God fornøjelse med efterårets mange gode koncerter.