Sådan vækster du din virksomhed

Er du nået til det punkt i dit forretningseventyr, hvor din virksomhed godt kunne trænge til en saltvandsindsprøjtning? Måske har kundetilvæksten eller ordretilgangen stået stille for længe? Læs med her og se, hvad du kan gøre for at vækste din virksomhed.

Flere måder at vækste på

Det første de fleste tænker på, når man snakker om at vækste en virksomhed, er, at den vokser fysisk. I antallet af medarbejdere, bygningsmæssigt, i antallet af ordrer eller lignende. Noget der kræver en her og nu kapitalindsprøjtning. Mange gange er det da også det, der skal til. Du kan naturligvis søge aktivt efter investorer eller business angels til din virksomhed. Den løsning kræver dog ofte, at du er villig til at afsætte en del af din suverænitet. Har du ingen penge, kan du naturligvis forsøge at låne penge enten gennem banken eller andetsteds. Se for eksempel på www.lån.dk.  Men der findes også andre måder, du kan vækste din virksomhed på. Kig for eksempel på det eksisterende marked. Er der steder, hvor du ikke er? Er der kunder, som du ikke når? Måske er det nu, du skal til at pleje dine partnerskaber og synliggøre dig selv og din virksomhed?

Skab synlighed

En mere indirekte måde at skabe vækst på, er gennem øget synlighed. Dette er ikke en her og nu løsning, men til gengæld er den langsigtet og kan sandsynligvis også spare dig for at stifte gæld eller afgive en del af din virksomhed. I dag findes der mange måder at synliggøre sig på. Er du villig til at rubbe neglene, behøver det heller ikke at koste kassen. Gør dig synlig over for dine målgrupper ved at være, hvor de er. Det lyder lettere sagt end gjort, men kan lade sig gøre. Du er eksperten på dit felt. Vis det. Opret en blog eller gør din virksomhed eller din person kendt, og derved synlig, gennem sociale medier som LinkedIn eller Instagram m.m. Sælger din virksomhed for eksempel regnskabssoftware, så udnyt det. Er du dygtig til at rådgive dine kunder om økonomi, revision og bogholderi, så del din viden med kunder og andet godtfolk. Du skal ikke sælge jeres produkter direkte, men snarere sætte dig selv i spil som den, der ved alt om bogføring i virksomheder. Vil du eksempelvis gerne have flere håndværkere blandt dine kunder? Så målret dine indlæg, så de specifikt handler om økonomi og bogføring i håndværkervirksomheder.