Skal din virksomhed lave en overførsel til udlandet? Læs vores tips
Mange danske virksomheder handler med udenlandske virksomheder, fordi vi lever i en globaliseret verden. Det er heller ikke muligt at skaffe alle varer til videresalg i Danmark. I disse tilfælde er det nødvendigt en med overførsel til udlandet.
Mange danske virksomheder ender dog desværre med at bruge alt for mange penge på overførsler til udlandet. Det er svært at estimere, hvor mange penge danske virksomheder bruger på gebyrer til den slags, men vi tror, at det er mange penge.
Af ovenstående grunde har vi valgt at skrive denne guide til danske virksomheder, der har et behov for at sende penge til udlandet. Hvis du har tips og tricks, som andre også kan bruge, så er du selvfølgelig velkommen til at skrive en kommentar under denne artikel.
Anvend en eller flere af disse tjenester
De fleste kender nok allerede både Western Union og Paypal. Begge disse tjenester har selvfølgelig en plads på markedet, men de er virkelig ikke de billigste måder at gøre tingene på. Western Union giver dig mulighed for at sende penge til lande, hvor de ikke har et velfungerende banksystem. Paypal tillader dig at sende og modtage penge fra folk i udlandet på en meget nem måde. Problemet er dog deres gebyrer.
Normalt siger man, at man betaler ekstra for brugervenlighed. Dette er dog ikke tilfældet ved overførsler til udlandet. De nedenstående tjenester er lige så nemme at anvende – hvis ikke nemmere endda.
Revolut
Denne tjeneste giver dig mulighed for at oprette en gratis erhvervskonto til din virksomhed. Herfra kan du så sende penge til udlandet på en billig måde. Du kan både lave en overførsel igennem SWIFT og SEPA. SEPA er klart billigere, så vælg denne form for overførsel, når du kan.
Har din leverandør, kunde eller lignende allerede en konto hos Revolut, så kan du overføre gratis til dem. Det er nemlig gratis at overføre penge mellem brugere af Revolut. Det er meget smart, og fungerer på samme måde som Paypal – bare uden gebyrerne.
Wise (TransferWise)
Du kan også få en gratis konto hos Wise og begynde at sende penge til udlandet på en billig måde. Det fungerer egentlig på samme måde som Revolut, og de to kan ses som tætte konkurrenter. Alligevel kan det være en fordel at have en konto begge steder. Det kunne jo være, at en af dine kunder eller samarbejdspartnere allerede har Wise. Det gør tingene meget nemmere. Overfører du penge fra Wise til din danske erhvervskonto, så tager det ikke særlig lang tid.
Mange danske virksomheder har gode erfaringer med begge tjenester, og du kan prøve dem helt gratis. Opret en konto og se, hvad der virker bedst for dig og dine behov. Du kan også oprette en gratis personlig konto.
På nuværende tidspunkt er der ikke integration med hverken Wise og Revolut og danske regnskabsprogrammer. Du kan dog læse mere om regnskab og revision her for at gøre det nemmere at administrere.