Søstre med nyt rekordregnskab

Efter et år med optimeringer i arbejdsgange og fokus, kom webshoppen mollyogmy.dk ud med rekordregnskab for 2020. Corona har påvirket onlinehandlen, men selv siger de, at hvis ikke de havde været igennem processen, havde de måtte træde på bremsen.

Finans har talt med søstrene bag shoppen og de fremhæver deres medarbejdere som en vigtig årsag til successen. For der har været travlt i både kundeservice og på lageret. For et par år siden blev der sat en bremse i væksten fordi det gik for stærkt. Men nu vækster man i samme gear, men på en langt mere kontrolleret måde.

 

Virksomheden har netop holdt 5-års fødselsdag og der er sket meget på de 5 år. Oprindeligt var målet at de begge kunne sige deres fuldtidsarbejde op, på nuværende tidspunkt. I stedet er der nu 20 ansatte og man har bidt sig fast som en af de større spillere i Danmark.

 

Men væksten har ikke steget dem til hovedet. Luise stiller sig stadig frem på Instagram-stories og fortæller om tøjet. Ofte på opfordring fra kunderne, om at se eksempelvis en bestemt kjole, sammensat med en jakke.

 

Personlig online service

En anden ting der fremhæves er den personlige shoppingoplevelse man kan få. På Instagram kommer der hver dag en masse præsentationer af tøjet, hvor det prøves på og styles i forskellige sammensætninger. Det giver en anden nærhed, som de store ”varehuse” ikke kan efterligne.

 

»Vi er vokset op med vigtigheden af god kundeservice, nærvær og personlig betjening, og det har vi fra start gjort meget ud af at videreføre i Molly&My” siger Luise Sejrup i interviewet.

 

At skabe den personlige oplevelse online kræver at man er personlig og at man tør at lave fejl.

 

Vækst skal komme fra udlandet

Planen er at vækste fortsat i Danmark og dygtiggøre sig på fundamentet, inden der åbnes for udlandet. Men hvor der i starten blev jagtet vækst, har de nu nået en størrelse, hvor driften bliver kritisk, for overhovedet at kunne følge med. Derfor har lager, logistik og kundeservice et mindst lige så stort fokus som marketing i dag.

 

For at give en bedre oplevelse, men også for at tage presset af lageret om mandagen, er man nu begyndt at sende i weekenderne også. Det skaber en mere glidende hverdag og sikrer kunderne den oplevelse, som man ofte mangler, når der handles online.

 

Fokus internt

Lige nu er der dog fuldt fokus på at sikre en god dagligdag for de ansatte. ”Når man vækster så meget som vi gør, kræver det en stabil base, for at tingene ikke bliver kaotiske. Derfor bruger vi mange kræfter for at sikre stabilitet og gode arbejdsgange for alle” slutter Luise Sejrup

 

Desuden skal den interne fokus også sikre at forretningen forbliver sund, selvom der investeres i vækst.