Vil robotterne overtage vores arbejde?

Coronakrisen har i den grad gjort det til en sport at automatisere processer og arbejdsgange – specielt i industrien, hvor man traditionelt set har været afhængig af menneskelig arbejdskraft, når der skulle fyldes på flasker, pakkes varer, flyttes paller, stables kasser og meget mere.

Men i dag bliver flere og flere af disse jobs afløst af robotter. Men skal man være nervøs for at ens arbejde bliver overtaget af en robot?

Det grundlæggende svar er nej! Robotterne kommer ikke til at overtage vores arbejde. Men vi skal vænne os til at lave andre opgaver. I stedet for at fylde på flaske skal vi blive god til at programmere robotten, som skal påfylde flaskerne. Vi skal blive dygtige til at designe pakningen, som varen skal emballeres i. Og så skal vi blive gode til at udvikle og vedligeholde robotterne.

Det kan robotterne nemlig ikke selv (uanset hvor meget kunstig intelligens vi putter i dem).

At bygge en robot, ordne kabler, kabelføring i energikæder og lignende opgaver er noget man skal være en rutineret maskinbygger for at kunne.

Derfor vil der også i fremtiden være brug for mennesker. Robotterne kommer ikke til at erstatte vores menneskelige egenskaber. Selvom der de senere år er sket en eksplosion i antallet af robotter og brancher, hvor robotter bruges. Industrien har fået robotter til f.eks. pakning mens transportsektoren har fået selvkørende busser og plejesektoren har fået robotter til personlig pleje.

Det er vigtigt at vi fokuserer på at den yngre generation bliver godt klædt på til den nye fremtid. Fremfor at fokusere på de mere traditionelle fag skal man overveje at kigge i retning af robotindustrien, hvis man vil være noget på den lange bane.

Hvor det i gamle dage var godsejerne der sad på magten kommer det i høj grad til at være dem, der designer og udvikler teknologi, som vil sidde på magten. Så derfor vil ingeniørbranchen også opleve en eksplosiv interesse for faget.

Selvom vi i mange år har set flere jobs blive udført af robotter har det i høj grad været coronakrisen, som har gjort de fleste opmærksomme på potentialet i robotter. For hvis en medarbejder bliver syg, stopper forsyningskæden (eller vikarer skal tilkaldes). Det sker ikke, hvis man har fået en robot til at tage sig af de vitale funktioner.

Den stopper kun, hvis der opstår et nedbrud – når en kabelkæde skal skiftes eller en kabelforskruning går i stykker. Så er det igen menneskene der træder til og sikrer at robotten atter kan køre. Men dét tager kun ganske få øjeblikke at komme videre – robotter har ingen sygedage.

Men frygt ej. Dit arbejde bliver ikke overtaget af robotter. Men du skal nok begynde at overveje, hvordan dit fag ser ud om 10 år.